Velfærdsstatens ansvar

Det var med stor skræk og gru, at jeg i går på TV-avisen hørte Inger Støjberg, Venstres politiske ordfører, udtale sig om mordet på det 16-årige avisbud på Amager. Inger Støjberg blev interviewet i hele tre minutter og fremhævede gang på gang kommunernes ansvar i dette mord og i sager som dette. Hun kunne ikke se, at andre end kommunen har svigtet i denne sag.

Ligeledes har vi hørt moderen til to af de dræbte børn beskylde kommunen for at have svigtet sit ansvar ved ikke at gribe ind.

Kommunernes ansvar? Inger Støjberg og moderen har vist spist søm. Det er da først og fremmest forældrenes ansvar at opdrage deres børn. Ikke kommunen! At det skulle være det offentliges ansvar at opdrage børn, bringer minderne hen til kommunistiske ideologer, der betegner familien som samfundets største trussel. Hovedansvaret kan da kun ligge i forældrenes skød. Skal man virkelig være konservativ for at mene dette??

At en politisk ordfører for 'Danmarks liberale parti' udtaler sig på en sådan måde, er enten et tegn på, at hun i virkeligheden er en socialdemokrat (eller det, der er værre) eller, at vi lever i et land, hvor ethvert svigt og enhver ulykke kun kan ses som statens ansvar.

Mediedækningen af mordet understøtter den sidste mulighed. Personligt har jeg kun hørt borgere og forskellige politikere beskylde manglende kommunale ressourcer. Jette Bergenholz Bautrup, socialdemokratisk medlem af Borgerrepræsentationen, siger til P4:

...Det (besparelser på socialforvaltningsområdet, red.) vil uvilkårligt ramme det forebyggende arbejde, der netop skal forhindre, at unge som de tre, der overfaldt avisbuddet med en kølle og en ratlås, bliver så afstumpede.

Forkert. Afstumpethed handler om dårlig opdragelse og manglende omsorg, konsekvens og/eller værdier. Det handler ikke, om at vi bare skal sende penge til de ressourcesvage familier, og, at dette så skulle løse alverdens problemer. Ifølge Inger Støjberg og Jette Bergenholz Bautrup er det altså offentlige ressourcer, der skal forhindre afstumpethed og kriminalitet blandt unge mænd. Offentlige ressourcer kan og skal åbenbart løse alle vores problemer, så behøver vi jo heller ikke tage os af vores børn længere, det lyder dejligt nemt!

Den eneste, jeg har hørt sige noget fornuftigt i denne debat, er den dræbte drengs far, der i Ekstra Bladet (23/3-08) opfordrer moderen til to af gerningsmændene til at tage ansvar for børnenes opdragelse. Han er, så vidt jeg forstår, heller ikke opvokset med en velfærdsstat, der kræves at tage sig af alt fra børneopdragelse til udvikling af kulturen. Måske kan dette forklare, at han er den eneste (bortset fra nogle borgerlige bloggere), der i denne debat ikke tror, at det offentlige skal opdrage vores børn.

Jeg frygter, at denne ansvarsfraskrivelse og 'bare jeg betaler min skat, så kan jeg beskylde det offentlige for alle dårligdomme'-mentalitet er kommet for at blive. Man kan frygte, at denne udvikling og egoisme tager til, når generationer, der er vokset op med en endnu mere omklamrende 'velfærdsstat', bliver forældre. Er jeg den eneste, der ser med gru på denne udvikling?

I stedet for en demonstration mod vold, vil jeg opfordre til en demonstration mod forældres ansvarsfraskrivelse og borgeres umyndiggørelse. Jeg gætter på, at Konservativ Ungdom gerne vil være medarrangører hertil.

Et link til en lidt mere fornuftig dækning af sagen:
http://borgerligbums.wordpress.com/category/k%c3%b8benhavn/ (se især afsnittet 'Tre årsager til vold' og 'Det løsrevne menneske')